Vi har arbejdet med en lang række fantastiske kunder, lige fra små iværksættervirksomheder til store, offentlige insitutioner.
Vi har på rekordtid udviklet et socialt forum til konferencen "Turisme 2.0", som er arrangeret af Seismonaut og MidtjyskTurisme. Applikationen er designet og udviklet på under 24 timer, fra første linje kode til vi gik i luften.
Turisme2.0 er udviklet i Ruby on Rails, samt driftet hos Heroku. Disse to værktøjer har gjort den hurtige, og stadig sikre, udvikling mulig.
Firmafon er tanken om at gøre firmatelefon meget mere enkelt. At kunne præsentere et telefonsystem, hvor kunden let og enkelt selv kan sætte telefonmenu, ringegrupper og viderestilling op.
Firmafon blev lanceret i slutningen af 2009.
Da Junibevægelsen i 2009 skulle til valg til Europaparlamentet, valgte de os som fast partner på hele den digitale valgkampange. Vi stod for implementering, design og konceptudvikling. Vi havde mange drømme og idéer, men desværre var resourcerne få. Vores tæte samarbejde resulterede i fire hjemmesider, en meget succesrig Facebook-applikation, en donationskampange samt implementeringen af et stort CMS-system til at styre det hele.
Da Kop & Kande skulle lancere deres første webshop, var det utroligt vigtigt for ledelsen, at produktet levede op til moderne forventninger til en e-handelsløsning. Derfor udførte vi en kvalitetsanalyse for Kop & Kande, der påpegede en lang række fejl og mangler i deres nye webshop. Analysen resulterede i en række rettelser.
Forbrugerrådet kom til TurnTool ApS med den spændende opgave at lave et 3D-miljø, som kunne gøre forældre opmærksomme på de farlige elementer, der er i ethvert hus. Vi blev valgt til at levere interfacet til løsningen, hvor TurnTool leverede 3D-designet.
Region Syddanmark stod overfor implementeringen af et CMS til deres nye undervisningsportal. Valget faldt på FutureConcept, på grund af vores store erfaring med netop denne type løsninger. CMS'et blev implementeret i design udleveret af kunden.
MinAltan.dk skulle have implementeret et CMS til deres nye hjemmeside. Vi løftede opgaven som underleverandør for TurnTool ApS.